mandag den 3. oktober 2011

Direkte fra Rom...

Hjemme igen efter en tur til Rom - hvor focus jo ikke lå på haver! - vil jeg nu alligevel lige vise noget som jeg ikke kunne modstå.
Rundt omkring i byen var der de typiske skønne træer som citron, kaki (eller sharon, som nogen kalder frugten) og granatæble, kæmpestore blyrod og bourganviller, men jeg fik øje på en skøn variant af Kermesbær. Den var ikke opret som den vi kender her, mere busket og med flere blomster på en stilk - tilmed på flere stadier af mørk lilla, pink, rosa og lys grøn. God til afskæring, viste det sig og jeg drømmer om at have den i haven til buketter. Jeg prøvede at få en op med rod, men den gik ikke, så nu har jeg stiklinger og håber de vil slå rod. Ærgrer mig over at jeg ikke tog nogle modne bær med hjem og spredte  kernerne som fuglene gør!
Mon nogen har set denne variant herhjemme?




En anden busk, som jeg ikke har set før, blomstrede med de sødeste tragtformede blomster i pink, rosa og plettet - på samme plante. Væksten kunne minde om Voksurt, stænglerne og måden den satte frø på ( jo, jeg har frø med hjem) bare ikke blomsten, der var lang og krøllede så yndigt... se selv - er der nogen der kender den?


3 kommentarer:

  1. Kære Helle, hvor skønt med inspiration fra Den Evige Stad! Jeg vil undlade at kaste mig ud i en udredning af dine indsamlede skatte; blot vente spændt på, hvad du får ud af dyrkningen herhjemme. Granatæble kan man for øvrigt få til vore hjemlige himmelstrøg, men planten skal stå frostfrit om vinteren - præcis som den kuldefølsomme citron.
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Helle,

    smukke billeder :-)

    Den viste kermesbær er amerikansk kermesbær, Phytolacca americana, der både kan have oprette og hængende klaser.

    Den anden... nej, men den minder mig voldsomt om en eller anden plante - specielt løvet. Men lige nu kan jeg ikke komme i tanke om hvilken ;-) Måske en tobakslignende plante?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  3. Birgitte - skønt at der er en der forstår begejstring - mine skatte - ja, det er jo ikke det ord jeg hører fra min medrejsende mand, når jeg hænger ud over mure, skranter og kravler rundt i buske. Det er mere med en overbærende mine.

    Marlene - tak for navnet. Så er der håb forude, hvis ikke mine stiklinger slå rod. De står forøvrigt strunke i vand - på 9ende dag.
    Ja, på en måde kan busken minde om tobat - og så alligevel ikke. Jeg håber at have held med spiringen næste forår.

    Kh Helle

    SvarSlet