Vi er vist mange der har haft klokkeranker i haven?
Jeg har selv haft de hvide i år og nu er jeg så heldig at være selvforsynende udi frø til næste sæson!
Det har været en dejlig oplevelse at følge de smukke sprøde planter fra det lille flade frø til det enorme blomster flor det har været.
Frøkapslerne så lækre og lovende ud, men jeg har ikke tidligere haft held med dem. Alligevel samlede jeg alle dem der kom og lagde dem ind i stuen på en tallerken. Lige pludselig kunne jeg se at den første kapsel blev brun i toppen og det så ud som om den delte sig i 3. Næste dag pillede jeg ved den igen og så åbnede den sig og åbenbarede 3 rum med de fineste taglagte frø, ca. 7-8 i hvert rum - og de så helt rigtige ud!
Hurra - ja, det er jo ikke udsigten til at spare 25 kr. på en pose frø, men selve glæden ved at følge den under tørringen...ja, og så stoltheden ved at det lykkedes!
Mon der er nogen der har fået frø fra den blå?
Kære Helle, hvor ser det spændende og lovende ud! Jeg kan godt forstå din entusiasme ud i frøsamlingens kunst. Glæden ved de frembragte planter af frø fra egen avl er noget særligt. Det er den fine tallerken, du har brugt, nu også. Superskøn med vandkander i kanten og de særprægede frøstande på.
SvarSletKh Birgitte
Det ser da helt rigtigt ud, og i morgen vil jeg se om, jeg kan finde nogle på mine klokkeranker.
SvarSletIna, ja, det skal nok være inden frosten tar fat. Jeg har ryddet mine planter og frøkapslerne har ligget inde i 14 dage, inden de begyndte at se tørre ud.
SvarSletJa, Birgitte, jeg er også glad for mine tallerkener i 2 str. som jeg har købt i den Engelske butik i Odense ( altså, da den endnu have en fysisk butik. Nu er der kun netbutikken)
Kh Helle
Wow - hvor imponerende :-) Sikke skønne billeder også. Den hvide klokkeranke er lidt mere eksklusiv end den lilla, synes jeg. Normalt er den også sværere at drive frem, så du kan med rette være rigtigt stolt :-)
SvarSletKh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletTak... jeg er nu mest selv til den blå. Måske fordi jeg havde den først! Har pakket frø til dig.
Kh Helle
Ja, den blå - eller lilla - er også smuk, og man ser den nok mere i haven.
SvarSletTak vedr. frøene :-))))
Kh. Marlene
Hej.
SvarSletJeg har haft held med den lyse Klokkeranke i år, både i drivhus og på friland, mens den violette svigtede.
Men Helle, jeg kan slet ikke finde nogle frøstande på min Klokkeranke. Lyder det ikke mærkeligt?
Stor hilsen
Marthe
Hej Marthe
SvarSletJa, de er jo skønne når først de gror. Jeg har nu også kun haft frøstande en gang før og det fik jeg ikke frø ud af. De er ihvertfald lette at få øje på, for de er kæmpestore. De sætter åbenbart ikke frø altid, for jeg havde ikke frø på alle planter!
Kh Helle
Nå, okay. Tak for din afklaring, - så er det ikke mig, der er helt dum :-)
SvarSlet