tirsdag den 6. september 2011

Tak for velkomsten

Kære Havevenner

Tak for velkomsten - det er jo et forrygende sted - blogverdenen - og jeg glæder mig til gensidig begejstring for havens univers.

Jeg vil lige gøre lidt reklame for et arrangement på søndag - Havens dag - hvor jeg sammen med 4 andre haveentusiaster, har arrangeret en anderledes havedag i Birgitte Hasholts have der ligger få kilometer fra Egeskov Slot på Fyn.

Her kan du, udover arrangørerne, møde Marianne fra Kastanjehegn http://www.kastanjehegn.dk/ , frøken Iberis der har en dejlig blog, men også en blomsterbutik, en svampemand, en bi-kyndig og flere andre med interesse for have og natur.
Vi håber på en dejlig havedag med noget for alle sanser.
Haven er åben fra 10 - 17 og det koster 10 kr. at træde ind i herlighederne.
Billetten fra os giver adgang til Egeskov Slot Slot og Park for halv pris - men kun denne dag!

3 kommentarer:

  1. Det skal nok blive en hyggelig dag, og mon ikke der dukker en del op, eftersom pressemeddelelsen er kommet med i flere aviser :-)

    Vi ses lørdag også.

    I øvrigt ærgerligt, at du ikke har fået meloner på din plante - har du egentlig drivhus? Det har jeg lige glemt.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Kære Marlene

    Jo, jeg har et lille drivhus, men jeg har fumlet rundt med planterne ( squash/melon ) så jeg har sat nogle melonplanter ude og kun 1 inde i drivhuset. Bedre "held" næste år - de meloner så ellers så kønne ud!
    Vi ses lørdag - hvor de lover godt vejr - også søndag. Hvor heldig kan man være?
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Nåh ok - ja, jeg har også sat melonplanter udenfor - bevidst - men de er slet, slet ikke blevet til noget, men det siger næsten sig selv med den sommer!

    Ja, vi ses i morgen - vi er der ved 10-tiden. Ja, vi er sgu heldige - håber, det bliver ved :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet