tirsdag den 5. februar 2013

Gensynsglæde...

Indrømmet - jeg har aldrig været vild med Tallerkensmækker, Landløber, Blomsterkarse eller hvad man nu foretrækker at kalde denne blomst. Mest pga. farven - jeg har nemlig også lidt af gul/orange forskrækkelse og duften bryder jeg mig heller ikke om... MEN denne skønhed som jeg så på Formlandmessen på Garden Girl standen er jeg helt vild med. Hvis billedet holder hvad det lover, bliver det et skønt skue med de sarte laksefarvede  blomster i chancerende toner.



Jeg kan se på flere blogs at mange synes at Formland var inspirerende - det synes jeg nu ikke - der var ikke mange nyheder til havefolket, men Garden Girl standen var rigtig fin og haveagtig. Selv er jeg ikke til deres tøj, men de har lavet et flot produkt til dem der er til den romantiske stil.
Deres frø kan vist ikke købes her i landet pt, men så må de hjem fra Sverige - se blot en fin pose...


Der var dog et sted jeg så noget ganske fantastisk - hos firmaet Affari. Der havde de et skønt lille ( 150 x 90 cm )drivhus, men også ganske bekosteligt. Det kan tages hjem på bestilling, men jeg siger jer at der skulle en del af de "lange" ( som min mand kaldet 1000 kr sedlerne ) til for at betale for det!!

se mere på affaris hjemmeside.